About the project

The project is supported by a grant from the Danish Research Council for The Humanities (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation).

Foreløbige resultater af omfattende undersøgelse af danskernes mediebrug

Attention: open in a new window. PDFPrintE-mail

Om undersøgelsen.
Undersøgelsen er gennemført som led i forskningsprojektet ”Offentlighedens nye grænseflader. Medialisering og medborgerskab” der gennemføres af en forskergruppe fra Syddansk Universitet og Århus Universitet under ledelse af professor Niels Ole Finnemann, Aarhus Universitet og med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og kommunikation.

Undersøgelsen omfatter et repræsentativt vægtet udsnit af den voksne danske befolkning mellem 18 og 74. Den er gennemført i sommeren 2009 og vi præsenterer her de første resultater.
 
Overordnet tendens:
Internettet er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i danskernes hverdagsliv. Nettet erstatter ikke de gamle medier, vi bruger stadig flere medier i stadig flere sammenhænge.

1) Den langt overvejende del af befolkningen er idag ”always on”:
Både TV, Internet og mobiltelefon bruges dagligt af 85-90% af respondenterne.

Vi bruger stadig flere nyhedsmedier. TV er det mest brugte nyhedsmedie, men internettet haler ind. 91% får nyheder fra TV,  85% fra internet , 73% fra avisen, 71% fra radio og 60% fra tekst-tv, mens mobilen så småt er ved at vinde frem som nyhedskilde (14%).

Tekst-tv er mere brugt end avisen til daglig. 55% læser tekst-tv, mens 47% siger de læser avis dagligt. På ugebasis vender billedet. 81% læser avisen ugentligt, mens tekst-tv bruges af 75% ugentligt.
Tendens: Det daglige nyhedsforbrug koncentreres om korte nyheder.

Men der læses også stadig bøger, blade og magasiner.
36% siger de læser bøger dagligt (59% ugentligt). 51% læser blade og magasiner ugentligt.

Internettet er blevet det centrale medie for kulturformidling. 86% bruger i dag internettet til at holde sig orienteret om kultur- og fritidsaktiviteter, mens 66% bruger aviser til disse formål.

Danskerne har aldrig skrevet så meget til hinanden som i dag. Skriftlig kommunikation er blevet social og kontaktskabende. Mindst halvdelen af befolkningen deltager regelmæssigt i sociale netværk som Facebook, My Spcace og Twitter, der er blevet centrale platforme i dagligdagens sociale kommunikation.

Men nettet er også et stort arkiv, hvor vi henter viden, litteratur, musik og film og stiller vores nysgerrighed. 46% har bestilt materialer fra arkiver og biblioteker via nettet, 30% har hentet musik- eller filmfiler ol, mens hele 75% siger de også surfer rundt på nettet uden egentligt formål.

2) Mediebrug og politiske interesse

73% af respondenterne giver udtryk for, at de er interesserede i politik. Et – internationalt set højt - tal der har været stabilt siden 1970-erne.

TV er fortsat det vigtigste medie, både i valgkampe og for den politiske dagsorden generelt. Internet har dog halet ind og overhalet de trykte aviser. På nettet er de store mediehuses  netsider (JPs, Politikens, DKs og TV2s) de mest populære. Medieplatformen skifter, men det er stadig giganterne, der har et godt tag i netbrugerne. Uafhængige blogs mv. er ikke slået igennem på samme måde som f.eks. i USA.

Op mod halvdelen af respondenterne har dog deltaget i politiske meningsmålinger og quizzer hvor man kan teste sin viden eller sit partivalg på nettet. Og andelen af vælgere, der deltaget i politiske aktiviteter gennem sociale medier har (fx Facebook-grupper, MySpace kampagner) er fordoblet fra 5% i 2007 til 10% i 2009.

3) Danmarks radio breder sig på flere platforme, især www men også podcast
Vi har også spurgt hvordan radio bruges af lytterne på de forskellige distributionsplatforme: analog radio (FM), digital radio (DAB) og radio på Internettet.

DR har en lytter andel på ca 70 % og 43% af de adspurgte oplyser, at de bruger www.dr.dk  til at søge yderligere information eller stof, som radioprogrammet  har henvist til. Knap en fjerdedel, 23% oplyser, at de bruger www.dr.dk til at høre programmer, som de ikke fik hørt i løbet af   dagen eller ugen. 11% henter podcasts.


Vi vil senere præsentere flere og mere omfattende resultater fra denne undersøgelse, ligesom den vil blive uddybet med resultater fra fokusgrupper og kvalitative interviews, der udføres i forlængelse af denne spørgeskema-undersøgelse.

 

For yderligere oplysninger om projektet generelt og vedr. punkt 1:
Professor Niels Ole Finnemann, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it    tlf: 8942 9234, mobil: 5127 1953

For yderligere oplysninger vedrørende punkt 2:
Lektor Jakob Linaa Jensen, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it tlf: 89420252, mobil: 2086 7777

For yderligere oplysninger vedrørende punkt 3
Lektor Per Jauert, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , Tlf: 8942 9224. Mobil: 2899 2495

 

Add comment


Security code
Refresh