Projekt

Senest opdateret (Lørdag, 03 Januar 2009 14:30)

Hvad betyder digitale medier for den politiske og kulturelle offentlighed?

Hvilke forskydninger af grænselinjer og dannelse af nye grænseflader foregår mellem det offentlige og private og mellem det politiske og kulturelle? Som helhed vil projektet give ny viden om centrale forandringer i forholdet mellem de mediebårne politiske og kulturelle offentligheder, og mellem det offentlige og det private.

Projektet består af seks koordinerede delprojekter, der fokuserer på hver sit sæt af grænseflader med afsæt i en fælles temaramme og fælles overordnede teser.

Internettet ses ofte som et supplement til eksisterende medier (Schulz 2004) der åbner for bredere deltagelse i den politiske offentlighed (Dahlgren 2001). Iflg. Born (2006) kan internettet understøtte ”politics for complex cultural dialogue”.

Vi tager afsæt i den mere vidtgående antagelse, at digitale medier giver anledning til en samlet rekonfigurering af mediesystemerne (udvidet medialisering), der er gensidigt forbundet med udvikling af nye former for kulturelt, socialt og politisk medborgerskab.
Mens begrebet medialisering bruges om mediernes rolle i en centraliseret offentlighed i det 20. århundrede (Thompson 1995, Schulz 2004) bruger vi begrebet udvidet medialisering i relation til digitale mediers udbredelse. Herved forstår vi en bredspektret udvidelse af det mediebårne offentlige rum: Digitale medier a) sænker adgangstærsklen til det offentlige rum b) integreres trinløst i hverdagslivet c) tilbyder individet en valgfri, (sprogligt og kulturelt begrænset) skalering fra det nære til det transnationale, d) åbner for borgeres, institutioners og virksomheders frie adgang til et komplekst sæt af offentlige fora, der e) er tilgængelige døgnet rundt med valgfri kombination af synkrone og asynkrone kommunikationsformer (Finnemann 2006b).
Vi antager, at udvidet medialisering åbner for forskydninger af de politiske og kulturelle offentligheders ydre og indre grænseflader og at der dannes en nye, porøse gråzoner, hvor grænsedragning bliver genstand for situeret forhandling, der involverer normer og praksisser fra de hidtil mere adskilte sfærer.
Ved ydre grænseflader forstås det offentlige rums grænser til det private, det sociale, virksomhederne, markedet, det lokale og transnationale. Ved indre grænseflader forstås dels grænsefladen mellem den politiske og kulturelle offentlighed, dels mellem analoge og digitale medier, dels de genremæssige og funktionelle skel mellem: nyheds­formidling; debat- og opinionsdannelse; politisk handling (fx valgkampagner); adgang til kritiske analyser og baggrundsinformation.
Forholdet mellem kulturel og politisk offentlighed undersøges i relation til begrebet ’kulturelt medborgerskab’, der er udviklet i analysen af hvordan populærkulturelle produkter ’virker’ og bruges. Det antages at kulturprodukter danner afsæt for identitetsmæssige forhandlinger og refleksioner, og at kulturelt medborgerskab forhandles gennem emotioner snarere end eller i samspil med rationel argumentation.
Hvis den kulturelle offentlighed er forum for holdningsdannelse bliver kulturelle produkter og praksisser (f.eks. livsstil og forbrug) genstand for debat i den politiske offentlighed. Kulturalisering af politikken er et resultat heraf, men knytter sig også til forskydninger i den politiske offentlighed, hvor en rationel diskurs varetages af ekspertsystemer, der forholder sig til en vifte af livstematikker (livsform, livsstil, smag).

Hypoteser

Disse tematikker udmøntes i fire fælles hypoteser:

1) At politisk opinionsdannelse både artikuleres i en specialiseret, politisk-normativ sfære, og via identitetsarbejde beroende på emotion og smagsdomme knyttet til livsstil, kultur og underholdning.

2) at en række hidtil relativt stabile, mediebundne grænser bliver forhandlings­baserede (”brugerbestemte”) og at der dannes en række nye ”co-existenser” mellem: individualisering og globalisering, mellem heterogene mediekulturer og skiftende mediebaserede netværk, mellem gamle og nye medier, mellem kommercielle og civile aktiviteter, og mellem individualisering og specialisering.

3) At udfaldet af situerede forhandlinger ikke er givet på forhånd. De kan føre til grænseopretholdelse, modifikation eller grænseophævelse.

4) At udvidet medialisering åbner for nye kommunikationsmønstre mellem aktørerne indbyrdes og i forhold til den ”store” offentlighed. De gamle mediers monopol som offentlighedsbærende bliver modificeret af politiske, professionelle, institutionelle, kommercielle og civile aktørers selvredigerede adgang til offentligheden. Adgang hertil beroede tidligere på forholdsvis få redaktionelle principper (journalistiske og politiske standarder: kvalitet-boulevard, højre-venstre, public service). På internettet ligger håndhævelsen af redaktionelle standarder i højere grad i brugernes hænder og der åbnes for en bredere vifte af redaktionelle kriterier.

Metoder

Vi bruger etablerede metoder til analyse af mediesystem/produktion, medieæstetik, medieindhold, og mediebrug, men eksperimenterer med kompleks metodekombination og nye metoder (netetnografi og websfæreanalyse). Der er tværgående metodesamarbejder mellem delprojekterne.I internationalt perspektiv imødekommer projektet en voksende interesse for kulturelt medborgerskab og nye former for social, politisk og kulturel deltagelse (Stevenson 2003, Hermes 2005, van Zoonen 2005, Couldry 2006), for de nordiske modeller af videnssamfundet (Castells & Himanen, 2002, Telos 72, 2007), for kulturel diversitet i adaptationen af nye medier, ”internet histories”(Goggin (ed.) 2004, Vogt, 2007) og for netbaserede metoder.

For at afdække adfærdsmønstre og opfattelser, der ikke kan kortlægges på anden vis gennemføres en netsurvey blandt ca. 1500 repræsentativt udvalgte netbrugere mellem 16 og 70 år. Opgaven udføres med telefoniske rykkerunder af Epinion Capacent A/S.

Undersøgelsen skal bl.a. belyse samspil mellem forskellige medietyper i brugernes dagligdag. Det skal identificeres, hvorfra borgerne henter nyheder og informationer på en række områder, fra politik over forbrug og livsstil til kulturstof. Der spørges også til, hvordan borgerne kategoriserer disse aktiviteter, og i hvilke sammenhænge de ser sig selv som individer, forbrugere eller samfundsborgere. Endelig indgår demografiske baggrundsspørgsmål for at kunne sammenligne med andre under­søgelser.

l)       Niels Ole Finnemann
Politiske offentligheder på internettet. 

2)      Jakob Linaa Jensen
Analyse af politiske kommunikationsfora online.

3)      Anne Scott Sørensen
Moblogs – MMS, mobile fællesskaber og mediegeografi.

4)      Per Jauert
DR fra Broadcast til Podcast. Radioens Digitalisering og differentiering.

5)      Randi Marselis
Web og migrationshistorie – digitalisering af kulturel erindring.

6)      Karen Klitgaard Povlsen
Mæt af Medier? Om mad, smag og livsstil i digitale og trykte medier.